Kampen om det nordiske mobilmarked fortsætter

MediaWatch

En indbyrdes magtkamp mellem de stor nordiske teleselskaber Telenor, Tele Danmark og Telia lurer i baggrunden.

Telenordia, der har godt 400.000 fastnet- og Internet kunder, har ikke i forvejen mobilkunder, men nu skal det altså være, bekræfter selskabet forud for ansøgningsfristen hos den svenske Post & Tele-styrelse, skriver Berlingske Tidende.

Telenordia er ejet af henholdsvis British Telecom, Telenor og Tele Danmark, med hver en tredjedel, hvilket imidlertid ikke forhindrer, at der nu er enighed om, at Telenordia skal søge licens til fremtidens mobiltelefoni, UMTS. Men enigheden om Telenordia's mobil strategi er ikke ensbetydende med, at der på andre konkurrenceområder er fred og foredragelighed de nordiske parter imellem.

Telenor overvejer således at søge en GSM mobil licens i Sverige for hermed at presse såvel Telia og Tele Danmark i den indbyrdes magtkamp om det nordiske mobilmarked. Telenor har endvidere tidligere forsøgt at købe Tele Danmark ud af Telenordia, hvilket ikke lykkedes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu