Britisk Telecom køber tysk partner

MediaWatch

Med det nye køb af aktier i Viag Interkom til en samlet værdi omkring 40 milliarder kroner kommer British Telecom op på at eje sammenlagt 90 procent af aktierne.

Dermed forfølger British Telecom sin internationale strategi om at øge tilstedeværelsen i det øvrige Europa, hvor man i forvejen havde fuld kontrol over partnere i Holland og Irland, skriver Jyllands Posten.

Viag Interkom udbyder telefoni over både fastnet og mobilnet. På mobilsiden har selskabet omkring to millioner kunder, som ventes mere end fordoblet inden udløbet af 2001.

Sælgeren af de 45 procent af Viag Interkom er energigruppen Eon. Norske Telenor ejer de resterende 10 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu