KPN udskyder aktieemission

MediaWatch

KPN er netop i færd med at forberede salget af en endnu ikke klart defineret portion af sine aktier til offentligheden. Teleselskabet har i den forbindelse opløst syndikatet for emissionen af dets mobile enhed, for at give tegningsgaranterne mulighed for at offentliggøre researchresultater, skriver Financial Times.

De oprindelige tegningsagenter ABN Amro Rotschild og JP Morgan kan om muligt forvente genvalg, men selskabet ønsker ikke, at afsløre hvem det bliver, førend man kommer tættere på skæringsdatoen.

Oprindeligt havde KPN valgt juli som skæringsdato for emissionen, men så valgte man at udskyde den til slutningen af året, for at afvente NTT DoCoMos bud på en 15 procents aktieandel i mobil-enheden. Den japanske telegigant betalte knap 5 milliarder Euro for andelen.

Derefter blev emissionen igen udskudt i juli måned. Denne gang på ubestemt tid da det blev klart, at man som nævnt ønskede at sælge endnu en portion aktier. Dette salg ventes at indbringe 10 til 15 milliarder Euro.

KPN og NTT DoCoMo har siden hen indgået partnerskab med det Hong Kong baserede Hutchinson Whampoa for i fællesskab at byde på tredje generations licenser i henholdsvis Belgien, Frankrig og Tyskland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu