Mere turbulens omkring Spray

MediaWatch

Den svenske avis Dagens Industri beretter torsdag om Sprays seneste initiativer for at stramme livremmen ind og bremse omkostningerne. Da Spray har planer om en børsintroduktion inden årets udgang, er de nødt til at reorganisere hele organisationen.

Fyringerne sker hovedsagligt, fordi selskabets e-handelsselskaber Ingo, der sælger computerspil over Internettet og Sumo, der sælger Pc-udstyr, lægges sammen.

Spray har tilsyneladende også problemer med at holde, hvad de lover deres kunder.

Spray har i længere tid tilbudt sine kunder at surfe 100 timer til en fast og billig pris. Omtrent 20.000 svenskere tog imod tilbuddet, hvilket Spray efter eget udsagn ikke havde regnet med. Derfor nedsætter Spray nu tilbuddet fra 100 timers surfing til 30 timer men uden at sætte prisen ned.

Indenfor det seneste har selskabets Internet kunder reageret ved at sende op til 500 protestbreve.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu