Kun få kender WAP

MediaWatch

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Vilstrup Interactive. Undersøgelsen viser også, at WAP-brugerne benytter teknologien ligeligt i erhvervsmæssige og private sammenhænge.

WAP, der betyder Wireless Application Protocol, gør det muligt, at man via sin mobiltelefon kan koble sig til hjemmesider ligegyldig, hvor man befinder sig. Man kan for eksempel ordne sine bankforretninger, få nyheder og bestille flyrejser.

Men WAPen er p.t. præget af en række utilstrækkeligheder, der gør det svært at leve op til de høje forventninger til den nye teknologi. Desuden udvikler IT verdenen sig så hurtigt, at WAP meget hurtigt kan blive overhalet indenom af en anden ny teknologi.

De dystre meldinger gør ikke fabrikanterne af WAP teknologien nervøse.

- Ingen skal bilde mig ind, at vi ikke vil kunne komme til at opleve det samme boom for WAP som med SMS-beskederne, siger Jeanette D. Hansen, SMS-produktchef hos Tele Danmark, til MediaWatch.

Hun mener, at enhver ny teknologi har opstartsvanskeligheder, og lige skal over de første hurdler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu