Bekymring over mediesammenslutning

MediaWatch

Den magtfulde fælleseuropæiske forbrugerorganisation BEUC henvendte sig torsdag til EU-kommissionen med sin bekymring over, at den amerikanske mediekoncern Time Warner er fusioneret med engelske EMI, og derved har skabt verdens største pladeselskab.

EU-kommissionen ser i øjeblikket på fusionen mellem de to koncerner, da sammenlægningen muligvis kan sætte reglerne om fri konkurrence inden for musikindustrien ud af kraft. I sidste ende kan EU-kommissionen bestemme om fusionen mellem de to store selskaber bliver til noget, eller den kan opstille betingelser for sammenlægningen.

BEUC varetager europæiske forbrugeres interesser. Organisationen har på EU-plan 26 medlemsorganisationer, og blev sidste år belønnet med Tænk-prisen af det danske Forbrugerråd:

- For at have manifesteret sig som en stærk europæisk organisation, som på fornem vis har varetaget forbrugernes interesser", lød begrundelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu