Hollandsk UMTS-auktion afsluttet

MediaWatch

Det hollandske transportministerium har bekræftet, at auktionen om de 5 licenser er afsluttet, men vil ikke nævne hvem af de seks bydere der har erhvervet sig licenserne, skriver Financial Times.

Kilder med indgående kendskab til auktionen siger dog overfor Reuters, at det er det KPN Telecom-ejede KPN Mobile og Vodafone Airtouch's Libertel i hård konkurrence med Telfort ejet af BritishTelekom, der har sikret sig de eftertragtede højkapacitets A og B licenser formedelst et beløb på henholdsvis 1,573 og 1,567 millioner hollandske Gylden.

De mindre C, D og E licenser er gået til Dutchfone, Telfort samt 3G Blue. Sidstnævnte er ejet af Ben, et ulistet konsortium ejet af belgiske Belgacom og Tele Danmark med Deutsche Telekom som alliancepartner.

Den bratte afslutning på auktionen har betydet, at den hollandske stat langtfra får indfriet sine forventninger til indtægten. Således andrager det totale beløb knap 6 milliarder Gylden. Regeringen havde anslået værdien af auktionen til et beløb i omegnen af 20 milliarder Gylden.

VersaTel, der er det eneste selskab, som ikke opererer på det hollandske mobilmarked, har ikke ønsket at kommentere sagen.

Den danske regering har formodentlig fulgt den hollandske UMTS-auktion nøje, for at få et fingerpeg om, hvad der kan forventes af priser ved en lignende dansk auktion.

Den danske regering og en række oppositionspartier blev i sin tid fristet af den britiske auktion over UMTS-licenser, som blev solgt for i over 200 milliarder kroner.

Herudfra forventede man at en dansk auktion ville kunne indbringer mellem 20 og 25 milliarder kroner, men nu hvor de licens-auktionen i Holland, der har omkring tre gange så mange indbyggere som Danmark, er afsluttet, ser det ud til at den danske regering nok ikke skal regne med ret meget mere end 5-10 milliarder kroner fra auktionerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu