Fremgang for Neuer Markt

MediaWatch

I fredags registrerede Neuer Markt ikke mindre end tre IPOer, og dermed rundede det samlede antal noterede teknologiaktier 300. Den tyske børs kunne i den forbindelse pryde sig med at to af de nye aktier steg omkring 50 procent, skriver Børsen.

I årets første halvår er antallet af noterede aktier på Neuer Markt i Frankfurt steget med 99 nye aktier, og der forventes at komme yderligere 50 IPOer til inden nytår. Sammenlignet med 1999, hvor i alt 63 IPOer blev registreret, repræsenterer det en markant stigning, som ikke afspejler den seneste tids stigende mistillid til specielt Internet-aktier blandt investorer og analytikere.

Neuer Markt kan i samme periode kendetegnes ved at have udviklet sig til en mere international børs. Antallet af udenlandske aktier er nu oppe på 47, og det er tre gang så mange som for et år siden.

De tre nye noteringer i fredags var den London-baserede indkøbsportal Letsbuyit, den tyske producent af bioteknologisk måleudstyr GeneScan Europe og den tyske softwarevirksomhed CAA. Førstnævnte to virksomheder kunne på førstedagen registrere fremgang, mens sidstnævnte gik en smule tilbage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu