Kreditsikring af e-handels pladser

MediaWatch

Behovet for kreditsikring på Internettet er affødt af den globale udbredelse af e-handel mellem virksomheder, hvor der i højere grad end tidligere er tale om forretningsrelationer mellem virksomheder, som ikke tidligere har handlet sammen.

I Danmark driver allerede næsten en tredjedel af alle virksomheder i dag business-to-business handel over Internettet, viser en undersøgelse fra Greens Analyseinstitut.

To nye kreditforsikringsselskaber vil i de kommende måneder etablere sig i Danmark med produkter til virksomheder, som vil forsikre sig mod dårlige betaler på Internettet, skriver Børsen. Det drejer sig om schweiziske NCM EKR som i løbet af august eller september vil etablere sig via datterselskabet eCredible og Gerling Nordic, som regner med at være klar i løbet af fjerde kvartal i år.

NCM EKRs kreditforsikringsprodukter består i, at køberen, som ønsker at handle ind på en given e-handels plads, først skal kreditvurderes og godkendes af NCM, hvorefter der udstedes et certifikat og et indkøbs limit.

Kreditforsikringsfirmaerne tilbyder også produkter til de sælgende virksomheder, som kan forsikre sig mod manglende betaling. Købere betaler et fast honorar for en kreditvurdering, mens sælgeres betaling varierer udfra risikosum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu