De visionære svenskere

MediaWatch

Flere af frontkæmperne i den frembrusende svenske IT-branche talte for nylig på et seminar i Stockholm om deres erfaringer, ideer og råd, skriver Finanstidningen.

Adcores bestyrelseformand Christer Jacobsson oplyste, at Adcore på kort tid har tiltrukket et tilstrækkeligt dygtigt personale og finansiel styrke til at kunne vokse internationalt, med kontorer i hovedparten af de europæiske lande samt Japan. Derfor neddrosler selskabet nu ekspansionstakten.

- Selv om vi ikke findes i Italien og Frankrig, og stadig er for små i Storbritannien, så når vi vort definerede mål om 2000 ansatte inden årets udgang, sagde Jacobsson.

- Men det er vigtigt at vokse med lønsomhed. Vi er stolte over en fortjenstmargen før goodwilltilskrivninger på 14 procent, og et positivt cashflow. Udfordringen består i at holde fast i entreprenørånden i et selskab, som satser på at have 1000 ansatte alene i Tyskland om 2,5 år. Dem som mente, at vi betalte for meget for en organisation i Tyskland med 130 personer, som gav en goodwill på 1,3 milliarder kroner, kan nu notere sig, at vi har 190 konsulenter dér, som skaber større indtægter end før, sagde Jacobsson.

En anden taler var Bredbandsbolagets vicedirektør Gunnar Sjögren, der forsøgte at forklare, hvordan det nye netværkssamfund skal opbygges. Sjögren mindede flere gange om, at Bredbandsbolaget ikke fysisk lægger bredbåndskabler ned i jorden, men i stedet udlejer kapacitet i et landsdækkende net, og etablerer portaler henvendt til slutbrugerne.

"I fremtiden vil al intelligens og information kunne findes på nettet. Ingen behøver at downloade kæmpe filer med information. I kraft af bredbåndets kapacitet opstår en ny dimension af kommunikation - en slags næste generation af Internet. Eksempelvis vil verdens tv-selskaber være nødt til at ændre sine programplaner, når seerne selv kan bestemme hvad de vil se og hvornår, sagde Sjögren.

Bredbåndsbolagets visioner og målsætning er ikke småting: "I dag er 10.000 husstande tilkoblede med bredbånd, og der kommer flere tusind nye hver uge. Inden IP-telefoni er færdigudviklet vil der være hurtig internet som husstanden kan udnytte for en fast månedlig ydelse. Inden året er omme, vil der været indgået kontrakter som muliggør installationer i en million husstande. Men eftersom vor største konkurrent Telia ikke vil kommentere, hvor langt de er nået, så gør vi heller ikke.

Den svenske IT-guru Johan Staël von Holstein, Icon, har sit eget syn på teknikkens plads i menneskers hverdag: "Teknik er dødkedeligt. Mennesker gider ikke interessere sig for tenik, de vil bare have, at den fungerer så de kan kommunikere og udføre deres opgaver, sagde Johan Staël von Holstein.

Holstein påpegede, at det hurtigt voksende Icon, i modsætning til de fleste selskaber i branchen, er vokset af egen kraft og akkvisitioner. Adcore har nået sin nuværende størrelse med 1680 ansatte i elve lande via akkvisitioner og fusioner, senest den mellem Connecta og Information Highway,

Johan Staël von Holstein, der nu bor i Singapore, beskrev hvorledes Icon har ageret på markedet.

- Vort eneste handikap var, at vi arbejdede i lille Sverige hvor vi savnede konkurrenter. De fandtes alle i USA. Med 1800 ansatte i 26 kontor er vi ekspanderet og internationaliseret hurtigere end nogle andre

"Vi mangler endnu at vise overskud. Når man forklarer, at det er muligt at vokse dobbelt så hurtigt, hvis man gør afkald på kravet om fortjeneste, så burde markedet kunne forstå det. Problemet er at det financielle marked næsten altid mangler tilstrækkeligt med information. Det kan simpelthen ikke følge med det tempo, som denne branche udvikler sig i, sagde Johan Staël von Holstein.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu