Danskerne kender ikke WAP

MediaWatch

Ifølge undersøgelsen er det kun 10 procent af danskerne, der overvejer at anskaffe sig en WAP-telefon. 45 procent vil ikke gøre det, og de sidste 45 procent har overhovedet ikke taget stilling til en anskaffelse.

- Der har været skrevet meget om WAP, men det har mest været en dialog mellem professionelle. Kun pionererne er på nu, og det skyldes blandt andet, at der endnu ikke er meget indhold, ligesom teknologien er i sin vorden, siger Henrik Hansen, markedsdirektør i Tele Danmark til Børsen.

Det dystre undersøgelsesresultat giver ikke anledning til stor bekymring hos Mobilixs administrerende Direktør, Monique Moullé-Zetterström. Hun mener, at det blot er et spørgsmål om tid før den nye teleteknologi er ude blandt danskerne:

- Hvis man laver den samme undersøgelse i september, er jeg sikker på, at billeder vil se anderledes ud, siger hun til Børsen

Undersøgelsen viser desuden, at når danskerne vælger mobiltelefonselskab, er det samtalepris og dækning, der er afgørende - ikke WAP-teknologien.

Undersøgelsen er foretaget blandt husstande, der har pc og adgang til Internettet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu