Uvis fremtid for Toycity

MediaWatch

Legetøjsbutikken Toycity repræsenterer et af de helt store danske satsninger på at sælge varer på Internettet, og forventningerne til virksomhedens succes og potentiale har været skruet helt i top.

Her kun otte måneder efter etableringen af Toycity viser det sig, at der skal mere en god vilje og en aktiekapital på 50 millioner kroner til at etablere en legetøjsbutik på Internettet.

Ifølge Michael Mathiesen, som via 2M Invest har investeret 14,2 millioner kroner i Toycity, bliver det ikke muligt at nå den kritiske kundemasse så hurtigt som planlagt, og investorerne overvejer nu om de skal forsøge at skaffe yderligere kapital til en rekonstruktion af selskabet, eller helt lukke det, skriver Berlingske Tidende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu