Letsbuyit udsætter børsintroduktion

MediaWatch

Udsættelsen sker for at tilgodese de mange investorer, som efter sigende venter til sidste øjeblik med at foretage investeringen.

Første handelsdag bliver dermed onsdag den 19. juli, og der er på forhånd stor spænding om aktiekursen, da flere finansielle analytikere har udtrykt skepsis overfor den fremtidige evne til at tjene penge. Letsbuyit forventer at kunne opnå et provenu på 845 millioner svenske kr., men ifølge Dagens Industri handles aktien uofficielt under den forventede tegningskurs på 6-7 euro.
Letsbuyit relativ unikke forretningsidé går ud på at etablere en elektronisk markedsplads, hvorunder forbrugerne går sammen for at presse prisen ned i en fælles front overfor sælger - en Internet baseret indkøbsforening.

Dagens Industri fremhæver desuden at Letsbuyit er blevet hæmmet yderligere, idet en af de banker, som står bag Letsbuyits børsintroduktion har trukket sig fra emissionen. Det drejer sig om banken Sal. Oppenheim, men der meldes ikke noget om årsagen til tilbagetrækningen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu