Danske Bank vil være bedst på Internettet

MediaWatch

Danske Bank mener allerede, at den er bedst på Internettet blandt banker i Danmark, men ambitionerne rækker langt længere. I løbet af de næste 2-3 år vil Danske Bank investere et milliardbeløb i nye alliancer og lanceringen af en stribe varer, som ellers ikke hører ind under traditionel bankdrift. Ambitionen er at være foran både de svenske og amerikanske banker, udtaler Internetchef John Andersen til Jyllands Posten.

Ud over traditionel bankdrift på Internettet arbejder Danske Bank på at åbne en e-handels plads på Internettet. Den slags ligger uden for almindeligt finansdrift, og kræver en ændring af lovgivningen for banker. Banker i Danmark er underlagt en række restriktioner med hensyn til, hvad de må beskæftige sig med. Den lov er imidlertid lavet før der var noget, der hed e-handel, og Danske Bank her derfor bedt Finanstilsynet om lov til at åbne e-handels pladsen.

Danske Bank overvejer desuden muligheden for at engagere sig i levering af teleydelser til kunderne, hvor man i forvejen samarbejder tæt samme med Tele Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu