Faldende priser på europæiske UMTS-licenser

MediaWatch

For nylig indbragte auktionen over de britiske UMTS-licenser omkring 270 milliarder til regeringen i Storbritannien. Den hollandske regering havde håbet på relativt lige så høje priser for de fire hollandske licenser men må nøjes med i alt cirka 330 millioner kroner, skriver Berlingske Tidende. Dermed ser teleselskabernes strategi med at indgå i konsortier, så antallet af byder blev reduceret, ud til at have virket.

Det samme kan meget vel komme til at ske i Danmark. Her er regeringen blevet spået en gevinst på mellem 20 og 25 milliarder kroner fra auktionen over UMTS-licenserne, men hvis niveauet følger det hollandske, vil gevinsten kun blive omkring et tiendedel.

Forskningsminister Birte Weiss har ikke villet udtale sig til Berlingske Tidende om, hvad der kan betragtes som et tilfredsstillende beløb.

Jo lavere priserne bliver i Danmark, jo lavere afkast skal forbrugerne generere til teleselskaberne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu