IBM investerer milliarder i web-platform

MediaWatch

IBM’s strategi for den nye WebSphere Software Platform omfatter alene i år investeringer for 1 milliard dollar, og i den anledning ansættes over 1.000 nye udviklingsfolk og salgskonsulenter. Investeringsplanen omfatter desuden nye tiltag på partnerområdet, hvor målet er at opbygge en styrke på 5 millioner professionelle IT-folk hos IBM’s business partnere.

Ifølge analyseinstituttet Giga Information Group vil det globale marked for internet-middleware udgøre 585 millioner dollar i 1999 stigende til 1,6 milliarder i år og 9 milliarder dollar i 2003. Heraf forventes IBM’s markedsandel ved udgangen af i år at blive 24 procent, svarende til en vækst på 50 procent siden 1999.

WebSphere platformen udgør et komplet sæt af integrerede teknologier, der dækker alle faser af udviklingen hen imod e-business. Kunderne behøver ikke længere søge efter de enkelte komponenter og døje med at opbygge deres egne løsninger, for WebSphere omfatter alt den software, som virksomheder skal bruge til at opbygge og drive e-business løsninger, der integrerer deres interne systemer med Internet og forbinder dem med leverandører, kunder, partnere og nye business-to-business elektroniske markedspladser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu