Radio2 går efter begge kanaler

MediaWatch

Radio 2 er i dag ejet af en af verdens største kommercielle radio-netværk Clear Channel Communication som driver 830 radiostationer på verdensplan. Via dette ejerskab kan Radio2 hente den nødvendige kapital til at byde på og drive en af de to nye radiokanaler, "P4" og "P5".

Dir. Jim Receveur fra Radio2 mener, at det vil være en gigantisk fejl, hvis Danmarks Radio bliver tildelt en af de nye kanaler. "Hvis Danmarks Radio får P4 eller P5 vil det betyde væsentlig forringelse af P1, P2 og P3, da DR i så fald skal sprede deres aktiviteter uden at få tilført yderligere ressourcer, siger han til Erhvervsbladet.

Receveur tror heller ikke på, at dagbladene, som har lagt billet ind på de nye radiokanaler i et større konsortium, vil have muligheder for at løfte opgaven.

Hvis en af de nye kanaler tildeles en aktør, som ikke i forvejen beskæftiger sig med radio, vil det koste dem 100 mill. kr. mere at etablere en ny kanal, end det vil koste os, vurderer Jim Receveur.

Radio 2 har ikke indgået partnerskaber med henblik på at byde på de nye radiokanaler. "Hvis vi gør det, er det kun af politiske grunde. Vi kan selv løfte opgaven. Vi har både erfaringen og økonomien i orden", siger Jim Receveur.

I Danmark er Radio 2 ejet af More Group, der først og fremmest gør sig i Outdoor reklame.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu