Mobilt Internet med kommerciel interesse

MediaWatch

Volumen ved brugen af den første generation mobilt Internet er meget begrænset. WAP (Wireless Application Protocol) er den protokol, der muliggør trådløst Internet på blandt andet mobiltelefoner og små håndholdte computere, de såkaldte PDA'ere.

Der eksisterer mellem 3.000 og 5.000 WAP telefoner i Danmark i dag. Mediet er således meget begrænset i anvendelse, da det er så få mennesker det drejer sig om. Samtidig er mulighederne på WAP med hensyn til reklame meget begrænsede, da man kun kan lave simple tekstlinks, og det er vanskeligt at downloade informationer med et ordentligt tempo.

Derfor vil mediet i år have relativt lille kommerciel annoncevolumen. Men omvendt er det også meget vigtigt nu for annoncøren at begynde at lære det ny medie at kende, da det indenfor de nærmeste to år forventes at stige markant i volumen.

Ved en rundspørge på markedet forventes en eksplosiv udvikling i antallet af WAP enheder i løbet af år 2000, så der med årets udgang vil være omkring 300.000 enheder, der kan kommunikere via WAP. Det forventes at to tredjedel af de mobiltelefoner, der bliver solgt i Europa mellem 1999 og 2003 vil have WAP indbygget.

Da mobiltelefoner traditionelt har en kort levetid på omkring to år, vil udskiftningen til WAP telefoner komme til at foregå relativt hurtigt. Samtidig med udskiftning af de eksisterende telefoner, vil mobil penetrationen fortsætte med at stige. Således forventes det, at der i Danmark alene vil være omkring 600.000 flere brugere af mobiltelefoner i år i forhold til 1999.

Abonnenter kan downloade hele artiklen fra nyhedsbrevet iNetWatch nummer 21

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu