i-mode kan overhale WAP i Europa

MediaWatch

Båndbredden for WAP-telefonerne er så lav, at systemet har begrænsede anvendelsesmuligheder, mener teleanalytiker Torben Rune fra Netplan ifølge Berlingske Tidende. Selv når den nye tredje generations mobiltelefoni UMTS indføres, vil der stadigvæk være for lav kapacitet på nettet til at drive de mange tjenester, som der er udsigt til.

Torben Rune tror at de vestlige mobiltelefon-producenter som Nokia, Ericsson, Siemens og Motorola med deres WAP-telefoner kan vente ny konkurrence fra det japanske system for mobile Internet, i-mode.

I-mode har den fordel fremfor WAP, at det kan forstå HTML, som benyttes til de fleste Internet-hjemmesider. I-mode systemet bruges allerede af mere end 6,3 millioner japanere, og hver dag kommer 40.000 nye til.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu