Opkøbsbølgen vil komme igen

MediaWatch

Krisen på teknologibørserne har reduceret antallet af opkøb og fusioner, men det er kun et midlertidigt fænomen, viser en undersøgelse fra konsulentfirmaet McKinsey & Co., skriver digi.no.

Mange virksomheder har udsat opkøb og fusioner på grund af den ustabile udvikling i virksomhedernes aktiekurser, fordi ustabile aktiekurser gør det vanskeligt at fastsætte handelspriserne, og når handlerne ofte afvikles gennem aktiebytte, lammes udviklingen.

Ifølge McKinsey’s undersøgelse er antallet af opkøb og fusioner stagneret dramatisk siden april. Men viljen og evnen til strategiske opkøb er stadigvæk til stede. Det vil også fremover være vigtigt for Internet-firmaerne at ekspandere geografisk og få fat i så mange kunder som muligt, og for de firmaer, som ikke bukker under for krisen, vil det også fremover være nødvendigt med strategiske opkøb, for at forfølge disse mål effektivt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu