Svensk net-avis nummer et i Europa

MediaWatch

Aftonbladet læses hver måned af 1,7 millioner på Internettet, og dermed er den svenske net-avis Europas nummer 1. Spanske El Pais ligger med 1,5 millioner Web-læsere per måned som nummer 2, og på tredjepladsen ligger engelske The Times med 1,2 millioner månedlige læsere, skriver Politiken.

Internet-udgaven af Aftonbladet adskiller sig også fra så mange andre Internet-aviser ved, at den rent faktisk tjener penge. Indtægterne kommer fra bannerannoncer, og i 1998 gav det et overskud på en halv million kroner. Selv om det ikke lyder af meget, så repræsenterer overskuddet dog en undtagelse i Internet-verdenen.

Aftonbladet’s Internet-udgave har eksisteret siden 1994, og var den første svenske avis til at gå på Internettet. Dengang var der på verdensplan 20 aviser på Internettet. I dag er der omkring 3.000.

Aftonbladet ejes af svensk LO og mediekoncernen Schibsted, og avisen kan sammenlignes med danske B.T. eller Ekstra Bladet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu