En trådløs verden i vente

MediaWatch

Dette udsagn bør tages for pålydende, hvis man skal tro Kurt Hellström, CEO for Ericsson, der netop i disse dage deltager som taler på World Congress of Information Technology i Taipei, skriver IDG.

Ifølge Hellström vil der inden for de næste 3 år ske en fordobling i antallet af mobilbrugere således, at der med udgangen af 2003 vil være rundt regnet en milliard, og dermed flere end der er fastnetsbrugere.

Med fremkomsten af næste generations trådløse applikationer vil denne vækst endda kunne ske med endnu større hastighed.

Han påpeger dog, at den store udfordring for fremtiden ligger i at gøre den nye teknologi tilgængelig for folk overalt i verden i særdeleshed de steder, som i alt for mange år er blevet forsømt på det skammeligste. Her nævner han bl.a Kina, som et stort uopdyrket marked, der i øjeblikket oplever et sandt boom med op til 2 ½ million nye mobilabonnenter hver måned!

Midlet til opfyldelsen af denne vision er et tæt samarbejde mellem internationale organisationer, regeringer og virksomheder således, at de resterende 4/5 dele af verdens befolkning kan komme med på fremtidens teknologibølge.

”Vi må lære at indse, at den nye økonomi ikke kun drejer sig om markedsvækst, men i lige så høj grad handler om den globale landsby vi alle sammen lever i”, således Hellström.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu