Mere public service TV i Danmark

MediaWatch

Når man trækker momsen fra licensen i Danmark, betaler danskerne, svenskerne og nordmænd stort set det samme i licens. Men danskerne får ifølge TV 2 mere TV for pengene. DR1-2 og TV 2 sendte i 1999 tilsammen 14.351 timer. SVTs to kanaler sendte mindre end halvt så meget. I Norge, hvor der også kun er to public service kanaler, fik man 9.448 timers public service TV, skriver Politiken.

Public service TVs andel af seningen i Danmark er højere, end i de nordiske broderlande, hvilket dog også skyldes, at der sender tre public kanaler i Danmark - mod to i de andre lande.

En anden del af forklaringen er givetvis, at TV 2 er en langt mere kommerciel kanal end public service TV i nabolandene. TV 2s økonomidirektør Peter Parbo tolker tallene som et bevist på styrken i den danske model med to konkurrerende og helt eller delvist licensfinansierede organisationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu