Konkurrenterne kredser om Sonofon

MediaWatch

Rygterne om at de nuværende ejere af Sonofon, amerikanske Bell South og GN Store Nord, muligvis vil sælge, har fået en række potentielle købere til at stille sig i kø for at forhandle, skriver Berlingske Tidende. Sonofon er med sine 846.000 kunder Danmarks næststørste mobilselskab.

Mens finske Sonera ikke spåes de helt store chancer for at blive køber til Sonofon, så menes både Telenor og Telia at være stærkt motiverede. Det skyldes, at Telenor kan bruge Sonofon i kampen om det norske marked, hvor Tele Danmark er ved at tilegne sig kontrollen over norges næststørste teleselskab NetCom, og Telia er interesseret i Sonofon, så de kan generobre tredjepladsen i Danmark, som de netop har tabt til Mobilix.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu