Avisen presset af Internettet

MediaWatch

På mødet der har deltagelse af chefredaktører fra det meste af verden, vil man søge at finde en løsning på, hvordan den skrevne avis undgår at blive ladt i stikken af IT-revolutionen, skriver Reuters.

Ifølge Christopher Charron, der er chef for medie og research hos det amerikanske konsulentfirma Forrester, er det nødvendigt med en genopfindelse af avisen, idet situationen, som den er i dag, ellers vil bevirke at Internettet kontinuerligt vil forsætte med at stjæle vigtige dele fra den.

Dette udsagn støttes af en nyligt offentliggjort amerikansk undersøgelse, der har slået fast, at en stadig større del af de amerikanske læsere og annoncører vender sig mod Internettet i deres søgen efter nyheder samt reklamemuligheder.

På trods af de noget dystre fremtidsudsigter mener en række branchefolk samt analytikere dog, at avisen som medie stadig har en god mulighed for at finde sin plads i fremtidens elektroniske samfund. Nøgleordet er ifølge en analytiker fra konsulentfirmaet Jupiter Communications avisernes grad af aggressivitet.

Der henvises i den sammenhæng til, at en del aviser allerede via deres onlineudgaver har bevist, at frygten for Internettet er blevet vendt til forståelsen for at høste de mange fordele det elektroniske medie byder på.

For at stå godt rustet til kampen mod de pengestærke selskaber der har adgang til en bred vifte af indhold samt aviser, bør der dog tænkes i utraditionelle baner. En mulighed kunne være at udvide serviceområdet samt inddrage e-commerce. I onlineudgaverne kunne inførelsen af auktions-sites som erstatning for den mere traditionelle reklame samt e-commerce –bannere, der tager sig betalt for service and commission være en mulighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu