Microsoft splittes i to dele

MediaWatch

Dommen der var imødeset med stor spænding over det meste af verden, kommer til at betyde at Microsoft fremover må affinde sig med at bestå af to seperate selskaber, hvoraf det ene vil beskæftige sig med operativsystemer, mens det andet kommer til at rumme den resterende del af aktiviteterne, herunder de dominerende Office-applikation.

Microsoft og dets advokater forsøgte til det sidste med juridiske krumspring at undgå splittelsen - men forgæves. Ifølge CEO Steve Ballmer, der netop i disse dage befinder sig i Skandinavien, var man sågar sikker på, at man ville vinde sagen.
Dette synspunkt blev på ingen måde delt af Penfield Jackson, der siden selve skyldsspørgsmålet var blevet afgjort i april i år, fremstod urokkelig i sin beslutning og følgelig valgte at imødekomme sagsøgernes ønske om opsplitning.

Det forventes, at Microsoft vil anke afgørelsen, hvilket kan betyde op til endnu to års juridisk tovtrækkeri.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu