Top 10 liste over sikkerhedshuller

MediaWatch

De såkaldte sikkerhedshuller er dem hackere benytter sig af når de forsøger at skaffe sig adgang til virksomhedernes systemer via Internettet, skriver Peacy.

Listen er tænkt som en hjælp til systemadministratorerne således at disse nemmere kan identificere eventuelle huller i systemet og derefter lukke dem for fremtidige angreb.

Denne liste fra SANS er kun den første i en række af lister der alle har til formål at gøre livet nemmere for virksomhederne. Således er det meningen, at så snart de fleste virksomheder har lukket de ti mest benyttede huller, så bliver de ti der optræder næstmest offentliggjort og så fremdeles.

På denne første liste indtager den udbredte Berkeley Internet Name Domain service en lidet flatterende førsteplads med fejl i over halvdelen af installationerne. Den efterfølges af CGI scripts.

Listen der dækker cirka 70 % af alle angreb og bygger på oplysninger fra over 40 virksomheder herunder den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, blev påbegyndt efter at flere store virksomheder i januar måned dette år var udsat for Denial of Service (DoS) angreb.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu