Faldende TV-omsætning

MediaWatch

Ud fra de regnskabstallene fra Reklameforum, som baseres på mediernes egne indberetninger, kan det konstateres, at TV-stationerne måtte se hele 6 procentpoint af omsætningen forsvinde ud i den blå luft. Det oplyser mediebureauet Initiative Universal, der vurderer, at nedgangen er uventet set i lyset af en mindre fremgang i 1999 på 3-4%.

Faldet skyldtes bl.a. en aggressiv markedsleder TV 2, som satte scenen med markante prisnedsættelser. Situationen er ekstra katastrofal på baggrund af den udsolgt-melding, som eksisterer på markedet og som vil sætte grænser for, hvor meget situationen kan ændres, da prisniveauet på markedet kun i meget begrænset omfang kan ændres p.g.a. indgåede årsaftaler.

Det totale billede viser, at trenden fra 1999 hænger ved. Efter mange års opgang på reklamemarkedet lider man nu under svigtende mediainvesteringer. Initiative Universal tror dette hænger ved i indeværende år, som IUM spår til at blive et år med en nærmest ubetydelig vækst på 0-1% og efter inflation et reelt fald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu