Virkningsløs opfordring

MediaWatch

Konkurrencestyrelse vil have øget konkurrence overfor de softwareproducenter (læs Microsoft) som leverer præinstallerede styresystemer og brugerprogrammer til nye pc’ere, fordi det skaber en monopolagtig tilstand.

Konkurrencestyrelsen skriver i en redegørelse, at den præinstallerede software giver visse tekniske komplikationer ved at bruge andre typer software, og dermed kan producenterne styre brugernes videre forbrug, skriver Politiken.

Microsoft hilser opfordringen velkommen, og opfatter det som en mulighed for at forbedre servicen overfor kunderne.

Det er naivt af Konkurrencestyrelsen at tro, at en sådan opfordring vil få nogen som helst betydning. Som styrelsen selv anfører, så er hovedmotivationen for at købe en ny pc med et præinstalleret Windows styresystem netop, at systemet fungerer perfekt med andre Windowsprogrammer og andre pc’eres systemer.

Har man tænkt sig at forbrugerne først skal købe en pc uden Windows-styresystem, hvilket i øvrigt ikke vil gøre pc’eren væsentligt billigere, og derefter installere et andet system for derefter at erfare, at det ikke virker særligt godt med nogen programmer? Det skal helt andre midler til, hvis konkurrencen skal øges på software-markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu