Flere nye virus-typer

MediaWatch

I fremtiden vil der blive ved med at dukke nye virus-typer op, som er stadig stærkere og mere modstandsdygtige overfor selv de mest avancerede antivirus-programmer, mener direktør Per Andersen, IDC, ifølge Politiken. Ikke mindst de vira, der er i stand til at mutere sig, vil blive svære at komme til livs, fordi de ikke vil kunne genkendes af antivirus-programmer, når de mutere sig.

Der er angiveligt allerede en række mutanter i omløb under navne som Joke og Mothers Day. Vira af de typer vil i fremtiden nødvendiggøre, at virksomhederne strammer yderligere op på mail-politikken, så der ikke slipper uventede mails ind i virksomhederne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu