EBU-samarbejde om digitale udfordringer

MediaWatch

EBU nedsatte ved årsskiftet en tværgående strategi-gruppe, der i de kommende år skal analysere og vurdere de udfordringer, som den digitale udvikling vil bringe for public service radio, TV og online-aktiviteter i Europa.

Strategi-gruppen ser blandt på den teknologiske udvikling, på markedsudviklingen med store, multinationale medie-, tele, og IT-koncerner og på den betydning, det kan få for public service institutionernes muligheder for at udfylde deres kulturelle og demokratiske rolle.

Hvilke krav vil det stille til programindholdets karakter, kvalitet og omfang? Hvad er licensfinansieringens fremtid i forhold til andre finansieringsformer? Er der behov for nye samarbejdsformer mellem de europæiske public service institutioner og hvordan skal de stille sig til EUs harmoniserings bestræbelser?

Ud over disse spørgsmål skal Strategi-gruppen også se på, hvorledes de trængte public service institutioner i Øst- og Centraleuropa kan støttes i deres digitale udvikling. Gruppens arbejde skal munde ud i nye fælles retningslinier for EBUs medlemsorganisationer og selve EBUs arbejde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu