Forespørgselsdebat om medieforliget

MediaWatch

Debatten er fastsat til den 11. maj og initiativet kommer fra Enhedslistens Søren Søndergaard, men også Venstre, Konservative, Kristeligt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet bakker op om kritikken.

Partierne mener, at kulturministeren bør forklare sig om forløbet i medieforhandlingerne, der førte frem til et uventet hurtigt og smalt forlig med regeringen CD og SF.

»Den danske befolkning skal have en indsigt i, hvor talentløst det hele er foregået og hvor alvorlig en sag det er, og så håber vi selvfølgelig at man vil gentænke nogle ting,« siger Søren Søndergaard til Aktuelt.

Søndergaard mener ikke, at det er urealistisk at få ændret i forligsteksten på baggrund af debatten, hvis bare forligspartierne kan blive enige om det.

Medieforliget er fra mange sider blevet kritiseret for at være perspektivløst, fordi det ikke forholder sig konkret til for eksempel digitalisering og public service-stationernes fremtidige rolle i forhold til de kommercielle tv-stationer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu