MediaRatings for websites

MediaWatch

Hermed er begreberne Unikke Brugere, Besøgende og Læste Sider nu mere eentydigt defineret, registreret af en uvildig tredjepart og til offentliggørelse uge for uge.

Foreningen af Kommercielle Internet Sites fulgte i samarbejde med Gallup op med beregning af et sammenfattende Dansk Internet Index kaldet DIX, et gennemsnitsmål for Top 20 blandt FAKDIS'medlemmer blandt store danske Internetsites.

Sammen med Gallup offentliggør FAKDIS Website Index'et med angivelse af de aktuelle tal og de procentuelt største bevægelser fra uge til uge inklusive en række features for sortering af oversigterne.

I sommerens løb følger AC Nielsen/AIM og MediaMetrix op med introduktion af statistikker for danske brugeres adfærd baseret på panelmålinger. MMXI Europe har længe været i gang i Sverige, England, Frankrig og Tyskland, og nu kommer turen til os - og senere på året Norge og Finland, så der etableres en bred europæisk research-dækning på et internationalt og ensartet målingsgrundlag.

MediaWatch følger alle bestræbelser på at kortlægge brug af nettet, og vi vil fra den kommende uge udvide websiden MediaRatings med introduktion af "WebsiteBarometeret" som supplement til de eksisterende "InetBarometeret" og "TVBarometeret".

Apropos ratings, i uge 15 havde Jubii i alt 728.000 unikke brugere, SOL havde 312.000 og TV2 godt 286.000 ifølge Gallup. De amerikanske websites toptal angivet på månedsbasis for marts gav ifølge Nielsen/NetRatings AOL topplacering med 49 mio, Yahoo med 46 mio og MSN med 33 mio unikke brugere fra hjemme-pc'ere. Sammenlignelige tal på international basis bliver et stort fremskridt i nettets udvikling.

Læs også artiklen om Internet-målinger og adfærd via panelsystemer i iNetWatch nr. 17 den 27. april 2000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu