Virksomheder sætter skub i dansk e-handel

MediaWatch

Den viser, at handlen vil blive drevet frem af virksomheder og offentlige institutioner. Den viser, at hver tredje virksomhed primært vil købe IT-ydelser og produkter over nettet. Elektronisk handel bliver en valgmulighed, der indgår i myndigheders og erhvervslivs indkøbsplaner. I alt forventer 61 pct., at e-indkøb vil udgøre mere end en tiendedel af det samlede IT-indkøb indenfor et år.

"Det er et klart signal om, at e-handel i Danmark står lige foran et boom. Det er interessant at bemærke, at også det offentlige er klar til at bruge det nye medie til indkøb af IT og andre varer såsom litteratur, kontorartikler og mobiltelefoner", siger marketingdirektør Hans Olsen, ICL, til Jyllands-Posten.

Det er imidlertid i det private erhvervsliv, der er størst fokus på e-handel. Her har fire ud af fem virksomheder planer om at benytte nettet til indkøb. Mest tilbageholdende er statslige institutioner, hvor under halvdelen har en politik nu eller er i gang med at udforme en for E-indkøb.

Den danske undersøgelse indikerer, at de optimistiske internationale forudsigelser måske også bliver til virkelighed i Danmark. Danmark er ikke på forkant af udviklingen, selv om handelen på ca. 1.000 danske websites, der har aftale med PBS, er i vækst. I fjerde kvartal 1999 blev der gennemført i alt 60.790 kortbetalinger i danske netforretninger. Tallet for 1. kvartal 2000 var 84.074 kortbetalinger i danske net-forretninger. PBS vurderer, at internet-handel på nuværende tidspunkt må betragtes som et supplement til den fysiske handel.

En ny rapport fra Forrester Research, "Retail's Pan-European Future", vurderer, at udviklingen af nettet som salgskanal vil skabe et europæisk detailhandel marked, hvor alle aggressivt sælger til hinanden på tværs af landegrænserne - online såvel som offline. Forrester forudser, at detailhandlens Online salg i Europa øges med 98% årligt frem til 2005 og vokser fra 2,9 milliarder ECU i 1999 til 175 milliarder ECU i 2005, hvor 7% af detailhandlen vil ske på nettet. Dermed lukkes afstanden til USA. Sverige, Tyskland og Storbritannien vil indhente USA. Sverige vil ligge øverst i Europa med hele 9,3% af detailhandel Online.

"I løbet af de næste fem år skal de traditionelle detailhandlende og E-taileres udvikle strategier der bringer dem på tværs af grænserne og udløser paneuropæisk afsætning, ellers vil deres forretning eroderes af konkurrence, siger Matthew M. Nordan, senior analytiker, Forrester.

Detailhandlende bør anlægge en offensiv strategi og balancere mellem lokale krav og den store europæisk skala. De store traditionelle detailhandlende har som udgangspunkt en kæmpe fordel i et paneuropæisk scenario. De har infrastrukturen, leverandørerne og produktkendskabet - de har potentiale til at dominere fremtiden for europæisk detailhandel. Men de er nødt til at reagere nu, ellers risikerer de at blive løbet over ende af ekspansive rene internet-forretninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu