Carat: Lovgivning blokerer for radiovækst
"Politikerne giver dansk kommerciel radio langt dårligere betingelser, end de har i udlandet", siger marketingchef Henrik Jensen, Carat, i Børsen.
I Europa er radio et annoncemedie i vækst, men sådan skal det ikke være i Danmark. Danmark ligger fortsat nummer sidst på listen over landenes radiospending. Carat mener dog, at medieforliget åbner mulighed for, at radiomediet kan få en mere central placering i det kommercielle mediebillede.
Danmark ligger i bunden, når det gælder mediakøb på radio. Årsagen er alene dansk anti-kommerciel medielovgivning, konkluderer Carat.
Spaniens radioandel ligger på 11,2%, Grækenland: 5,5%, Østrig: 10,2%, Irland: 9,6%. I Danmark anvendes under 3% af mediekronerne på radio. Carat er ikke i tvivl om årsagen til den store forskel: Mediets kommercielle forudsætninger er helt forskellige. I de nævnte lande har der i årtier opereret stærke landsdækkende radiostationer. Danmark har derimod haft en håbløs lovgivning, der nærmest har bremset professionel, kommerciel radiodrift.
Læs hele artiklen.