Europa bør satse på det mobile Internet

MediaWatch

Ifølge konsulentfirmaet Booz, Allen & Hamilton har Europa de optimale forudsætninger for at opnå og bevare en position som verdens bedste indenfor mobilområdet, skriver Børsen. Derfor foreslår konsulentfirmat EU, at man enes om de lovgivningsmæssige rammer, som skal til for at det eksisterende forspring indenfor mobiltelefoni ikke tabes, når den nye tredje generations mobiltelefoni skal indføres.

Tredje generations mobiltelefoni indebære højere kvalitet og øget hastighed over mobiltelefonnettet, og det bliver her, at det mobile Internet for alvor vil slå igennem. Konsulentfirmaet prognosticerer, at den elektroniske handel via mobiltelefoner vil stige fra nuværende 30 milliarder til 180 milliarder i år 2003.

Ifølge rapporten er mobiltelefoni det eneste teknologiske område, hvor EU ikke har et efterslæb i forhold til USA. Derfor bør der satses på at videreudbygge den platform til at udnytte mulighederne ved det mobile Internet og m-handel.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu