Politikere vil stoppe pornoudsendelser

MediaWatch

Indtil nu har Kristeligt Folkeparti været det eneste parti, som ville tage sendetilladelsen fra TV2000, der sender pornoprogrammerne på Kanal København, skriver Ritzaus. Men nu meddeler SF, at også de er imod, at enhver kan møde hård porno under den almindelige kanalzapning efter midnat.

"De lokale sendemaster får ikke offentlig støtte for at mangfoldiggøre pornofilm, siger SFs Aage Frandsen til Information. Venstres medieordfører Jens Rohde er helt på linje med ham. "Det er et spørgsmål om, hvad vi bruge de lokale frekvenser til. Lokal-tv er en sparsom ressource, der ikke bør anvendes til porno, siger han.

I det Radikale Venstre har man hidtil stået fast på, at enhver fortsat skal have ret til at tænde eller slukke for pornoen. Den radikale medieordfører Henrik Svane mener ikke, det er en sag som politikerne skal blande sig i.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu