Codan fokuserer på Internettet

MediaWatch

Codan Forsikring er i gang med en langsigtet handlingsplan, som skal udnytte Internettets mange nye muligheder. Underdirektør Rigmor Zobel er ansvarlig for e-commerce enheder, og hun tror på at Internettet fuldstændig vil ændre den måde, som Codan driver forsikringsselskab på, skriver Børsen.

Ifølge Rigmor Zobel er det ikke blot et spørgsmål om, at Codan vil oprette en hjemmeside, hvor man forsøger at yde salg og service overfor kunderne. I stedet har man oprettet en selvstændig forretningsenhed med 20 ansatte og egen IT-afdeling og med selvstændig ansvar for marketing og økonomi.

Konsulentvirksomheden Arthur Andersen har været med til at skitsere processen hos Codan. Netop strategien med den selvstændige forretningsenhed finder partner Michael Gaarman fra Arthur Andersen utroligt vigtigt for at gennemføre en e-commerce handlingsplan effektivt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu