Danskerne vil handle aktier online

MediaWatch

Claus Silfverberg fra Dansk Aktionærforening mener, at der er en ny æra på vej indenfor aktiehandel. Alene Unibank melder om 1.000 nye kunder hver uge, som vil handle aktier over Internettet. I dag foregår omkring 35 procent af Unibank’s aktiehandler over Internettet og det vil stige til 50 procent inden årets udgang, skriver Jyllands Posten.

Det har flere udenlandske investeringsfirmaer fået øjnene op for, og flere af dem er nu på vej til at etablere afdelinger i Danmark. Et af dem er det amerikanske Internetfirma E-Trade, som i efteråret købte 51 procent af Difko. E-Trade har ambition om at blive en af de dominerende spillere på det danske marked. Derudover drejer det sig om Sveriges største bank, SEB og Nordnet, som begge også satser på både privates handel med aktier over Internettet.

I dag er det reelt bankerne, som bestemmer kursen på de aktier, der handles over Internettet, og det er en ulempe for forbrugerne, ligesom bankernes priser ikke er tilstrækkelige gennemsigtige. BG Bank er den eneste danske bank, hvor private kan handle direkte på Københavns Fondsbørs, som så også fastsætter kurserne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu