Digitalisering af net i fuld gang

MediaWatch

Det er konklusionen efter en nyligt afholdt EU-konference i Lissabon med cirka 200 deltagere, skriver TV 2.

"På konferencen blev der ikke sat et eneste spørgsmålstegn ved, om man skulle satse på jordbaserede, digitale sendinger. Det var ikke et spørgsmål, om hvis - alene et spørgsmål om hvornår og hvordan, man skulle igangsætte digitale, jordbaserede sendinger, siger TV 2s tekniske chef Lars Esben Hansen, som var en af de danske deltagere i konferencen.

I Sverige, England og Spanien er der indført jordbaseret, digitalt TV med egentlig udsendelsesvirksomhed. Finland går i gang i år, og det når man muligvis også i Norge. Holland, Tyskland, Irland og Italien ventes med i 2001.

Test-transmissioner er/har været igangsat eller er planlagt i de nævnte lande samt bl.a. Belgien, Danmark, Tjekkiet, Frankrig, Ungarn, Litauen, Portugal, Slovakiet, Slovenien og Ukraine.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu