Nordens første interaktive TV-kanal

MediaWatch

I første omgang vil kanalen kun have et begrænset indhold i form af vejrudsigter og salg af Cd-plader, men i fremtiden er det tanken at eTV skal ekspandere sit udbud til også at inkludere spil, film og salg af billetter. Det digitale terrestriske sendenet har på grund af sin beskedne kunde-masse været udsat for voldsom kritik i Sverige, og der er indtil videre kun 4.000 kunder, hvilket bl.a. kan sammenlignes med Canal Digital's digitale satsning, som i Sverige alene har over 70.000 digitale kunder.

For både en interaktiv TV-kanal som eTV, som skal generere en omsætning ved hjælp af homeshopping og e-handel, og for de øvrige TV-kanaler på platformen, er 4000 kunder selvfølgelig for lidt. Og derfor går Teracom, som ejer sendenettet, og Boxer, som er ansvarlig for udlejningen af de digi-tale bokse, i løbet af foråret i gang med en større reklamekampagne til en værdi af 45 millioner kr. Kampagnen skal bringe den digitale platform nærmere det erklærede mål på 100.000 digitale kunder i slutningen af år 2000 og ikke mindre end 500.000 kunder om tre år.

Senere på året håber Boxer at gøre platformen endnu mere attraktiv ved at introducere e-mail, EPG og en række homeshopping applikationer, som alle vil blive gjort tilgængelige via en ny set top boks fra Sagem. Hidtil har Nokia været eneleverandør af bokse til Boxer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu