Viden om forbrugeradfærd vigtigt for e-handel

MediaWatch

En ny rapport fra Forrester viser, at der så småt er ved at komme gang i e-handlen i Europa, skriver Børsen. Rapporten fastslår desuden, at når forbrugerne stadigvæk er tilbageholdne, så skyldes det mangel på erfaring, tillid og behov. Det er forbrugernes erfaring som former deres syn på det nye indkøbsmedie.

Derfor har Forrester sat sig for at tegne et billede af Europa’s netforbruger år 2004, og man er kommet frem til fire kategorier, der hver især kendetegnes ved forskelle i Internet-holdninger og -adfærd: Internet-pionererne, næste-generations køberne, fremtidens købere og de standhaftige forbrugere.

Hver gruppe kræver forskellig opmærksomhed, når de skal nåes med et budskab om Internet-handel, og efterhånden som deres erfaringsgrundlag vokser, vil forskellene ændre sig.

Endelig konkluderer rapporten, at hele 90% af de europæiske borgere, som har erfaring med online-handel, er yderst tilfredse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu