IBM åbner WAP-center i København

MediaWatch

IBM betragter Norden som det område i verden, der er længst fremme med udnyttelsen af WAP-teknologien og det mobile Internet, og det har fået computergiganten til at åbne fire nordiske centre, hvoraf ét af dem kommer til at ligge i København.

Centrene vil være bemandet med mere end 50 specialuddannede medarbejdere, som skal bistå kunderne med rådgivningsydelser i form af identificering og implementering af trådløse e-løsninger.

Selvom der i år 2001 ifølge Nokia’s beregninger vil være flere WAP-telefoner i omløb end mobile PC-ere, oplyser direktør Carl Christian Ægidius overfor Berlingske Tidende, så bliver der ikke i sig selv tale om det helt store hit for IBM. De følgeydelser, som IBM leverer i form af e-business løsninger hertil, kan imidlertid godt gå hen og blive en større økonomisk succes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu