Analyser via nettet

MediaWatch

Zapera.com vil følge de samme retningslinier for panelsammensætninger, analysekontrol og bearbejdning af de indsamlede besvarelser, men vil udføre analyserne på et større svargrundlag. Virksomheden er nemlig ifølge Erhvervebladet ved at samle et elektronisk panel på mere end 10.000 personer over Internet.

På nuværende tidspunkt har Zapera.com udført flere analyser for forskellige virksomheder. Eksempelvis har virksomheden udført en medarbejdertilfredsheds-analyse hos en større kunde. Den blev udført på mindre end tre dage, og det kunne lade sig gøre, fordi 90 pct. af medarbejderne inden for to dage havde været på Internet og besvaret spørgsmålene.

- Vi kan lave vores analyser meget hurtig ved hjælp af Internet og er samtidig billigere end andre analyseinstitutter, siger Lars Lund-Nielsen, managing director Zapera.com. Virksomheden forventer, at man inden 1. marts har opbygget et så stort spørgepanel på Internet, at man kan begynde at lave repræsentative undersøgelser. Zapera.com ser et stort marked i at udføre markedsundersøgelser for eksempelvis reklamebureauer.

Eksempelvis har virksomheden netop testet en ny plade for en dansk kunstner som snart bliver sendt i handlen. Zapera.com har lagt brudstykker af kunstnerens musik på Internet, hvor panel-deltagerne kan høre musikken og give deres mening til kende. Herefter kan Zapera.com i store træk forudsige, hvor stort salget bliver af den pågældende plade.

Og ved at spørge folk om, hvor de vil købe pladen, kan de give et bud på, ad hvilke kanaler pladerne kommer til at sælge bedst. Det er Zapera.com's målsætning på få år at blive hele Skandinaviens førende Internet-analyseinsititut.

- Vi tester først vores forretningsplan af i Danmark. Holder konceptet fortsætter vi til det øvrige Skandinavien, herefter tager vi stilling til, om vi skal fortsætte sydpå i det øvrige Europa, siger Lars Lund-Nielsen.

Målsætningen skal nås ved, at man kan gennemføre markedsundersøgelser hurtigere og til mere kokurrencedygtige priser, end hvad traditionelle markedsanalyseinstitutter tilbyder i dag. I dag beskæftiger den nye Internet-virksomhed 10 medarbejdere, og man er nu på jagt efter yderligere fire. Selskabet er halvt medarbejderejet, den anden halvdel ejer IVS, Internet Ventures Scandinavia.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu