Zapera.com vil lave interviews over nettet

MediaWatch

Analyseinstituttet Zapera.com anvender e-mail til at foretage spørgeskemaundersøgelserne i stedet for telefon, som de traditionelle institutter ofte anvender, og det gør prisen på en analyse mindre afhængig af både stikprøvens størrelse og antallet af spørgsmål.

Zapera.com er godt i gang med at samle et elektronisk panel på over 10.000 danskere, oplyser Børsen, og dermed kan de snart blive en konkurrent til de eksisterende analyseinstitutter, der normalt har en interviewgruppe på 200-1.000 personer.

Firmaet har fået hjælp fra Internet Ventures Scandinavia, der har skudt tre millioner kroner ind i projektet, og dermed ejer cirka halvdelen. Resten ejes af medarbejderne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu