Forbrugerstyrelsen vil undersøge net-banker

MediaWatch

Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, og de hundredtusinder af privatkunder, som bruger Internet-banking, er tilstrækkeligt beskyttet mod misbrug.

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen udtaler i Jyllands Posten, at undersøgelsens fokus bliver på de nye bankers forretningsgange og rutiner, og om systemerne er tilstrækkeligt sikre overfor misbrug af vitale kundeoplysninger. Hagen Jørgensen vil ikke afvise, at undersøgelsen også kan komme til at omfatte net-bankernes pris- og gebyrpolitik.

Forbrugerombudsmanden er i henhold til den nye betalingskortlov forpligtet til at føre tilsyn med sikkerheden i diverse betalingssystemer.

Den praktiske del af undersøgelsen er blevet udbudt til licitation blandt de store konsulentfirmaer i Danmark.

Undersøgelsen skal udføres af et af de store konsulentfirmaer, og forbrugerombudsmanden har netop sendt opgaven til licitation.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu