Fantastic åbner kontor i København
Fantastic leverer software til bredbåndsteknologi, og har hovedkvarter i Zug i Schweiz. Ud over det nye kontor i København har det internationale firma allerede afdelinger i en række andre europæiske byer som London, Paris, Milano og Hamborg.
På et senere tidspunkt vil Fantastic oprette et udviklingscenter for WAP-standard et sted i Skandinavien, skriver Børsen, men det er endnu ikke besluttet, i hvilket land, kontoret skal ligge. Skandinavien er valgt fordi, det netop er her, at man er længst fremme i udviklingen og implementeringen af den nye mobil-standard.