Vivendi etablerer ny sportskanal

MediaWatch

Det sker efter, at Frankrigs førende kommercielle TV station, TF1, som i øjeblikket ejer Eurosport sammen med Paris-baserede Vivendi Universal, forventes at overtage Vivendi Universal's andel. De to selskaber ejer henholdsvis 50,5 procent og 49,5 procent af Eurosport International, og ejer desuden i fællesskab Eurosport France.

Vivendi Universal har Ifølge Financial Times bekræftet, at det sandsynligvis vil trække sig ud af Eurosport og også afsløret, at medieselskabet ønsker at skabe sin egen sportskanal, som selskabet selv har fuld kontrol over. Intentionen er at etablere den nye konkurrerende sportskanal straks efter at frasalget af Eurosport er gennemført.

Vivendi Universal vil fastsætte sin salgspris på andelen i Eurosport ud fra en samlet vurdering af sportsstationens værdi på omkring tre milliarder franske franc.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu