De første måneder af året frem til den 10. marts gik Nasdaq-indekset fra 4000 til 5000. Troen på, at kurserne kun kendte en vej - op, var fortsat intakt. Men magien blev brudt i marts og april, da investorer og analytikere begyndte at se på især dot.com. og andre internet-relaterede aktier med nye øjne.

Tvivlen om hvorvidt, dot.com selskaberne overhovedet ville komme til at tjene penge og opnå sorte tal i regnskaberne førte til, at selskaber, der før hovedsagelig var blevet bedømt på deres potentiale i en fjern fremtid, af investorerne og analytikerne blev udsat for mere traditionelle aktie-værdifastsættelsesmetoder.
Med investorers og analytikeres nyvundne realisme om ikke at lade værdier langt ude i fremtiden veje alt for tungt i aktiekurserne var der ingen kære mor for de internetrelaterede Nasdaq-aktier.

Hundredvis af dot.com aktier kom i løbet af kort tid ned på en tiendedel af, hvad de havde været noteret til i marts og april. En hel del faldt endog til kurser under, hvad de var emissionerede til. De dårligst funderede internetaktier faldt først, men selv ikke de største - Yahoo, eBay, E-Trade, Amazon, der ellers blev betragtet som mere kvalitative har klaret frisag.

Udviklingen fra marts og april, hvor nedbarberingen var begrænset til internetaktier, førte frem til 3.kvartalssæsonen og en mere valueorienteret bedømmelse af hele teknologi-sektoren: Computer hard- og software, netværksselskaber, fiberoptikselskaber med videre.

Troen på at kurserne altid går op, var på mange måder i behold frem til september. "Buy on dips", var god strategi hen over sommeren og til september, hvor Nasdaq formåede at rette sig fra et niveau på cirka 3300 i juni til cirka 4.200 i september.

Men troen på de store teknologi-giganter svigtede da verdens største producent af computerchips Intel - "It's Intel inside", kom med sin profitwarning den 10. september, hvor selskabet selv nedjusterede markedets forventninger til dets 3. kvartalsresultat. Det førte umiddelbart til et 20 procents dyk i Intel's aktiekurs. Og herefter var der åbnet for en veritabel kø af selskaber, der ville komme investorer og analytikere i forkøbet og nedjustere forventningerne til 3. kvartalsregnskaberne.

Efter en utrolig volatil oktober aktiemåned, hvor kurserne dog kun kendte en vej - nedad, gav profitwarnings, analytikernedjusteringer, og realiserede 3.kvartalsresultater anledning til hidtil ukendte 10 - 20 og 30 procents enkeltdags aktiekursudsving i selv de største og mest velfunderede teknologi-giganter.

November bød på et 20 procents kursfald. Det såkaldt glidende krak blev skabt med Intels profitwarning, og om end investorer og analytikere talte om "buy on dips", "bargain-hunting" og at fiske billige aktier på bunden, så var det særdeles dyre råd i det faldende marked. Det glidende krak fortsatte, og mange investorer havde opfattelsen af, at det mere end månedlange præsident-valgs-kaos også var banemand for det faldende marked. Da afgørelsen kom, skabte det dog ikke nogen lindring i det sure marked. I præsident-valg-kaos perioden havde hele det makroøkonomiske vækstbillede totalt ændret markedets forventninger.

Væksten i 3.kvartal i US-økonomien var faldet til mere end det halve af de tårnhøje vækstrater som økonomien havde oplevet i de to foregående kvartaler. Det gamle udsagn om aktiemarkedet som det perfekte barometer på økonomiens tilstand er på mange måder blevet bekræftet. Set i bakspejlet har markedet været i stand til at foruddiskontere den lavere vækst i økonomien. Længe før de makroøkonomiske nøgletal begyndte at tegne billedet af lavere vækst.

Julemåneden var præget af investorernes håb om, at den amerikanske centralbank og Greenspan ville komme markedet til hjælp i form af en rentenedsættelse. Som bekendt udeblev denne julegave til stor skuffelse for investorerne, men de fik en tilgodeseddel til efter jul, hvor en rentenedsættelse senest ved FOMC-mødet 30. og 31. januar nu betragtes som så godt som sikker.

Spørgsmålet er så, hvor meget og hvor hurtigt rentenedsættelser vil kunne bringe markederne ud af den nuværende bølgedal. Paradoksalt nok synes tech-aktierne at reagere som om renteomkostningerne var af den største betydning for disse virksomheder, medens ændringer i væksten i økonomien realt må antages at være af langt større betydning.