TV-stationer havde succes med sport

MediaWatch

DR sendte i søndags for anden gang Sportssøndag, som er flyttet fra lørdag på grund af vigende seertal og TV2s konkurrerende håndbold-sendeflade. I søndags skulle det vise sig at være den helt rigtige satsning, da fjernsyns-Danmark åbenbart var til sport og herrehåndbold. Således så 433.000 seere de danske håndboldherrer tabe knebent til Sverige.

Det var næsten halvdelen af alle danske TV-seere på det tidspunkt. TV2 kunne på en konkurrencefri og lang sportslørdag notere sig bemærkelsesværdige høje seertal sidst på eftermiddagen. 457.000 så anden halvleg af håndboldkampen Skovbakken-Viborg. Det højeste seertal siden stationen indførte fast lørdagshåndbold i marts sidste år.

På TvDanmark tog programdirektør Paul Gazan de store gloser i brug, skriver Berlingske Tidende. Stationen kunne notere sig 218.000 seere i gennemsnit til Fight Night, mens hele 328.000 seere så Brian Nielsen gå i brædderne og rejse sig igen kort før midnat. Kun 55 procent af de danske TV-seeren kan modtage TvDanmark. Så programdirektørens ordvalg: "Jeg er en meget glad mand i dag," var ikke ligefrem uventet fra den kant i går. TV3 var ikke i alvorlig sportskamp i weekenden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu